Velkommen Til Elyss

ELYSS skriver melankolske og rørende sange, som bliver pakket ind i tunge beats og fængende omkvæd. Hun er den komplette artist, der er inde over alle aspekter af sin musik: fra produktion til sangskrivning. Hun er original og står 100% ved sig selv og sine følelser. Følelser hun ikke længere vil brænde inde med, men i stedet giver frit løb i sine sange.

ELYSS voksede op i Sønderborg i Jylland, hvor hun i sine teenageår kæmpede med de sønderjyske normer, hvilket resulterede i lavt selvværd og identitetskrise. Musikken blev et tilflugtssted og efter et halvt år på højskole, fik hun for alvor øjnene op for sangskrivning. Hun pjækkede fra de kedelige fag, for i stedet at finde et ensomt sted, hvor hun kunne sidde med sin guitar og skrive sine sange. Højskoleåret blev rundet af med en rørende koncert, hvor hun fremførte en af sine egne sange og derfra for alvor fik blod på tanden. Derfor flyttede hun til København med musikerdrømmen i kufferten.

Emil Stabil offentliggør Vegakoncert til foråret!

Med over 50 millioner streams og 8 guld- og platinplader, er Emil Stabil en af Skandinaviens mest succesfulde rappere. Med ekstremt iørefaldende hooks, grænsesøgende tekster og unikke flows tvinger den danske rapper hans publikum til at tage stilling til ham; enten hader du ham eller også du elsker ham. For det meste er det det sidste, der gør sig gældende, da Emil Stabil er en af de mest solgte rappere i Danmark. Senest med hans største hit til dato, den platincertificerede ”En Sang” med den internationale mega-stjerne Gucci Mane, fra sommeren 2019. På scenen er Emil Stabil flyvende; flere gange er hans shows blevet lukket pga. for mange publikummer og på Roskilde fyldte han Arena til bristepunktet, til en legendarisk og ukontrolleret fest der splittede anmelderne og skabte overskrifter i samtlige større danske medier. I foråret 2020 er Emil Stabil klar til at lave endnu et episk liveshow. Be there or be square motherlickers!

3rd Tsunami byder 2 nye artister velkommen

Hårdtslående punkere i Nexø og støvede folk-rockede Christian Hede er netop blevet tilføjet til 3rd Tsunamis alsidige og spændende roster. Velkommen til! Vi glæder os til at samarbejde med jer.

L.O.C. PÅ TURNÉ!

L.O.C. spiller sin landsdækkende turné i kølvandet på sit spritnye album ”Ekkokammer”; hans første egentlige studiealbum i fem år.

Rapperen med det borgerlige navn Liam O’Connor har gennem det sidste årti etableret sig som én af landets mest respekterede og turnerende artister.
Når Bangeren, Mørkets Fyrste, Mr Jim Beam – kært barn har mange navne – går på scenen, kan publikum forvente en gevaldig tur i tørretumbleren i en koncert sammensat af høj intensitet, volume og en sprængning af hele følelsesregistret.
Og én ting er sikkert, koncerten er IKKE FOR SARTE SJÆLE.

Forsalget starter fredag den 15. november kl. 10:00 her.

BLAUE BLUME ANNONCERER TO KONCERTER I DANMARK

For knap to år siden udkom Blaue Blumes fremragende og anmelderroste EP ”Sobs” med bl.a. singlen ”Ebony”, der var P3’s uundgåelige. EP’en var endnu en elegant tilføjelse til bandets ekstremt høje niveau af udgivelser. Bandet havde indtil da udgivet den fornemme debut-EP ”Beau & Lorette” (2014) og den smukke og ambitiøse albumdebut ”Syzygy” (2015). I kølvandet på ”Sobs” var et utal af udsolgte koncerter på tapetet, men efter en weekend i december 2017, med koncerter i Hamborg, Berlin og Ankara, måtte bandet trække stikket midt i deres turné. Forsanger Jonas Smith meldte senere ud på bandets Facebook, med en stærk og ærlig kommentar, at han kæmpede med en depression, og at bandet indstillede al koncertaktivitet øjeblikkeligt. De måtte tage en pause – men ville vende tilbage stærkere.   I juni udgav så Blaue Blume ud af det blå den nærværende sang ”Morgensol” efterfulgt af ”Lovable” i september, og nu tredje singleudspil ”Vanilla”, der er sidste forsmag på Blaue Blumes andet fuldlængdealbum ”Bell of Wool”, inden det udkommer den 8. november. Bandet tog i september til Hamborg for at spille til deres tyske pladeselskab Hfn Music’s showcase under Reeperbahn Festival, hvilket var bandets første liveoptræden siden december 2017. Koncerten var en succes og en enorm forløsning for bandet, folk stod tæerne af hinanden, og med kø helt ud på Reeperbahn var der ingen tvivl om glæden hos det tyske publikum over, at bandet er tilbage på livescenen. Det hele føltes rigtigt, og nu kan det danske publikum glæde sig til to koncertaftener med Blaue Blume på Hotel Cecil i februar 2020.

NODE ÅBNER OP!

Der er ingen tvivl om, at den danske sanger og sangskriver NODE har haft vind i sejlene de seneste tre år. Siden NODE udgav sin første single i 2016, har han opnået hele 11 guldplader, 4 i platin, 2 dobbeltplatin, et nummer 1 platin album og mere end 150 millioner streams. Tallene taler for sig selv, og resultaterne på de danske charts har været uden sammenligning. Efter den fantastiske start på sin musikalske karriere, udgav NODE sit anmelderroste debutalbum ’CAMBIARME’ i begyndelsen af 2018, hvilket beviste at NODE er en af de mest lovende urban artister i Danmark. Albummet gik nummer 1 på albumcharten og alle 12 sange på albummet gik direkte ind på den danske Top 50 Spotify chart. NODEs lyd er blevet beskrevet som kontemporær popmusik. Det er lyden af et globaliseret nu.

NODE har udover at arbejde på sin egen musik, også brugt en del tid på at skrive sange for andre og arbejde på deres musik, heriblandt ’Du’ med Burhan G.

Jeg har været en del i studiet og skrive sange og været aktiv på en anderledes måde end hvad jeg har været vant til. Jeg udfordrer mig selv i at producere og skrive sange. Nu handler det rent musikalsk om at give lidt mere af mig selv, og give mine fans lidt mere end hvad de plejer og kender mig for. Det er både i mine liveshows og hele mit musikalske udtryk. Jeg har aldrig haft nogle former for filtre når jeg har udtrykket mig i min musik, nu får de også et stykke af min persona! Det glæder jeg mig til at vise alle dem der kommer til min koncert i Vega. Det er første gang jeg åbner helt op og viser den del af mig selv.NODE.

En naturlig udvikling for sangeren og sangskriveren, der mestrer at skildre de rå fortællinger i nutidige produktioner og melodier, og som Soundvenue rigtigt runder af med i deres anmeldelse af ’CAMBIARME’:

Som en dansk Drake samler Node trådene fra senere års trends i dansk og international pop og hiphop i en velproduceret, globaliseret pophybrid.”

Den eksklusive koncert i VEGA fredag den 17. april 2020 er sangerens eneste koncert før næste sommer. Forsalget er netop startet her.

VELKOMMEN TIL GANGER

Vi er ovenud begejstret for at byde velkommen til Ganger ! Ganger udgiver debutalbum lørdag den 21.september, hvor de også spiller koncert på Hotel Cecil.

MOI CAPRICE PÅ FORÅRS TOUR I 2020

Bandet har netop sluppet deres anden single 'Teenagers' fra deres kommende album og nu annoncerer de Danmarks turné.

Velkommen til Molly Koppel

Vi er ovenud begejstret for at byde den talentfulde sangerinde og sangskriver Molly Koppel velkommen til 3rd Tsunami, der netop har udgivet sin debut EP 'Waves' og spiller: 11.10 Kulisselageret, Horsens (support for Barselona) 12.10 Harders, Svendborg (support for Barselona) 25.10 Rust, København 27.10 Next Up Live Session, København Hendes debut EP 'Waves’, blev udgivet 16. august 2019. Ep’en består af 6 numre lavet i samarbejde med Producer/Rapper Jamie Kamara. Alle sangene er blevet til under frit eksperimenterende og legende sessions der har skabt forskellige stemningsbilleder. Lyt til 'Waves' her: https://open.spotify.com/artist/7H0uKjYHHRphJhN3CoPjtb?si=7AAp-K3gQmC718aN5Q_g1g

_

Den 30. august vendte én af Danmarks mest succesfulde solister, L.O.C., tilbage med ny single, ’Drømmen Er Vores’, og løfter dermed sløret for det første track på sit kommende album, ’Ekkokammer’. Nu er rapperen klar med én eksklusiv koncert i 2019 - KB HALLEN i København lørdag den 7. december.
’Drømmen Er Vores’ er en beskrivelse af det, Liam O’Connor kalder ”det danske mareridt”. En sang om at famle efter sin egen identitet midt i vores kulturs påskønnelse af selvforherligelse, materialisme og den evige søgen efter falsk anderkendelse og mediernes rampelys. Og med en besætning af trommer, grunge-guitar, Doepfer-synth, og 808-bas er den analoge indspilningsproces endt i et kompromisløst udtryk, hvor musik og tekst er skåret helt ind til benet.
I sangen maler L.O.C. et nutidsbillede af den overfladiske populærkultur og livsstil i dagens Danmark – og af sig selv deri. Et lettere falmet billede, hvor anstændighed og fornuft sættes til side til fordel for tilbedelse af det førnævnte ”danske mareridt” – et ”helt fucked up” pandæmonium, hvor bønnen til Gud, som ingen længere tror på, består af et hovmodigt ønske om prestige forklædt som en Mercedes 500. Og hvor man ”sænker farten for at se blod på autoværnet” og er ”majestætiske til at fucke up og gør det lort ihærdigt”. L.O.C. placerer sig selv et sted i dette danske mareridt – med det ene ben dybt nede i denne livsstil, men med livserfaringen til at se det hele udefra: ”Jeg plejede at sige, jeg aldrig ville blive som min far, til jeg blev som min far”.
’Drømmen Er Vores’ akkompagneres af en stilistisk gennemført musikvideo instrueret af Fred Salmon fra Macho Films. Musikvideoen er fyldt med stærk symbolik og stemningsfulde performances, og L.O.C. er netop kendt for at binde musik, video og artwork sammen i ét sammenhængende univers. I dette tilfælde et univers, der tegner lovende for det kommende forløb omkring albummet, ’Ekkokammer’.
Med det kommende albums titel, ’Ekkokammer’, tilføjes det dermed i rækken af albummer med dogmet om de ti bogstaver. Det nye album lander i november 2019, mere end 6 år siden at hans sidste fuldlængde, ’Sakrilegium’, kom på gaden i 2014.
2014 bød efterfølgende på crooner-projektet, ’Grand Cru’, og i 2016 udsendte han opsamlingen, ’Anno XV’, der fejrede en 15 år lang rekordspækket karriere, siden debuten, ’Dominologi’, udkom tilbage i 2001.
Lørdag den 7. december åbner L.O.C. op for sit liveomfang med denne enestående koncert i 2019 i KB HALLEN. Billetter er netop til salg via dette link.

UDE AF KONTROL PÅ FORÅRSTURNÉ 2020

UDE AF KONTROL ÅBNER ÅR 2020 MED DERES STØRSTE TURNÉ TIL DATO!

Bandet UDE AF KONTROL har skabt et paradigmeskifte i dansk musik - nu står trioen klar med deres største og vildeste live-tour til dato!
Englando, Balken og Munken har de seneste år skabt en bølge af hits og opnået mere end 130.000.000 (!) streams, alene på Spotify, hvor drengene i den grad er vokset med opgaven i takt med deres stigende popularitet. På trods af ingen support fra streaming-tjenesterne har UDE AF KONTROL haft 3 singler i Top 50 på Spotify på samme tid i 2019, hvoraf singlen ‘’ havde en flot 5. plads!!

Det bliver hele tiden næste niveau for den opfindsomme trio som, endnu engang, inviterer indenfor i deres vilde univers. Drengene er, som navnet ligger op til, kendte for at skubbe til grænsen og det er ikke unormalt at en UAK koncert bliver stoppet undervejs grundet et for vildt publikum. Senest på Stjernescenen, Smukfest 2019 blev UDE AF KONTROLs koncert sat på pause af Adam Duvå Hall inden drengene fik lov til at gennemføre festen.

UDE AF KONTROLs farverige energi blev også forløst på Plænen i Tivoli, som i øvrigt er den mest besøgte Fredags Rock koncert i 2019 med over 22.000 gæster, kun overgået af Tom Jones. Hits på stribe, tre meter høje LED-robotter, konfetti, vilde tekster og eksplosiv energi er kun en del af opskriften som UDE AF KONTROL vil vælte Danmark med i 2020.

Datoerne er som følger:

20-02-2020 - FREDERICIA @ TØJHUSET
21-02-2020 - RANDERS @ TURBINEN
22-02-2020 - SKIVE @ SKIVE THEATER
28-02-2020 - AABENRAA @ GAZZVÆRKET
29-02-2020 - BORNHOLM @ MUSIKHUZET
06-03-2020 - ROSKILDE @ GIMLE
07-03-2020 - VORDINGBORG @ STARS
13-03-2020 - ESBJERG @ TOBAKKEN
14-03-2020 - HOLBÆK @ ELVÆRKET
21-03-2020 - HELSINGØR @ KULTURVÆRFTET
27-03-2020 - AARHUS @ TRAIN
28-03-2020 - AALBORG @ SKRÅEN
03-04-2020 - ODENSE @ POSTEN
04-04-2020 - KØBENHAVN @ AMAGER BIO

Forsalget er netop startet via: www.tixto/udeafkontrol