BABYLOVE OFFENTLIGGØR DEL 1 AF TURNÉ!

Babylove & the van Dangos 2019
- Vi har brug for en alvorssnak

Musikere omtaler ofte deres sange som børn og deres band som et ægteskab. Det er efterhånden blev lidt af en kliche, men med god grund, for som den gode Terry Pratchett så rigtig har sagt: “the reason that clichés become clichés is that they are the hammers and screwdrivers in the toolbox of communication.”

Babylove & the van Dangos har været gift i 15 år, og de har næsten 80 børn, som vi kender til - plus en del, der ligger og flyder rundtomkring i skuffer og på gamle diktafoner.

Som i et hvert ægteskab, sætter 15 år sine spor. Makeuppen blegner, sex er ikke, hvad det var engang, og spørgsmålet, der gentager sig synes at være: Er det virkelig besværet værd?

I sangen "Soldiering on" fra det kommende album er der en linje, der siger: “there’s only love left when the money’s gone”, og det opsummerer det meget godt. De har sat sig ned og kigget hinanden i øjnene og taget de lange snakke om, hvad de allerede har opnået, og hvad de vil fremover. Og det er blevet meget tydeligt – at de vil forblive i dette ægteskab.

Når man er et turnerende band, får man et meget unikt bånd.
Ikke bare med hinanden i bandet, men også med alle de mennesker, man møder gennem årene. Publikum. Promotere. Bands. Og de kan ikke se, hvordan de kunne leve uden dem.

Sangskrivningen har altid være rygraden i Babylove & the van Dangos, og mens nogle ting blegner i et ægteskab, så bliver andre ting stærkere.
På vej ind i mixfasen af bandets sjette studiealbum er det blevet klart, at det her formentlig bliver deres bedste værk til dato, og de kan næsten ikke vente, til I skal høre det.
Albummet får titlen “The Golden Cage”, da mange af sangene handler om, at vi lever i en verden, hvor penge er blevet - ikke blot midlet til at nå målet - men hele målet i sig selv. “There’s no god above the bottom line”.

Bandet er så heldigt, at de har haft mulighed for at spille over hele Europa og i et par lande i Asien, men der er mange hvide prikker på kortet, som de gerne vil fylde ud.
Efter utallige opfordringer fra fans på andre kontinenter vil de nu forsøge at gøre deres bedste for at bringe lyden af Babylove til nogle af de lande, de endnu ikke har besøgt.
Nogle af stederne er allerede i turnébogen, mens andre lurer i horisonten.

Så efter 15 års ægteskab, 80 børn, 600 madpakker og et brækket ben eller to er der kun én ting, som vi er helt sikre på....vielsesringen bliver på.

Del 1 af touren i Danmark bliver på disse steder:

22. november - TEMPLET, Lyngby
23. november - HUSET, København
28. november - WALTHERS, Skanderborg
29. november - HQ, Aarhus
30. november - HUSET, Esbjerg

Forsalget er netop startet her.

Hannes kommer til Danmark

Svenske Hannes har annonceret at han spiller to koncerter i Danmark i maj. På Spot Festival i Aarhus og Cecil AM i København.
Med deres alternativ r'n'b og soul univers har Hannes fået massiv roser fra den svenske presse og flere har udtalt at Hannes er det mest interessante fra Sverige siden Jose Gonzales brød igennem med sangen 'Heartbeats'. Soul gudinden Seinabo Sey havde Hannes med på hendes festivals turné i sommeren 2019.

Vi glæder os til de to første danske koncerter;
1.5 CECIL AM, København
2.5 SPOT FESTIVAL, Aarhus

VELKOMMEN TIL PETER WANGEL

Vi er stolte af at kunne byde Peter Wangel velkommen, der allerede i næste uge spiller to koncerter;

21.2 Cafe Ingolfs
22.2 Cafe Arrebo


Peter Wangel er en københavnsk singer- songwriter, som de seneste år har ageret frontfigur i det elektroniske popband Wangel.
Siden 2015 har han i samarbejde med producer Kasper Ejlerskov Leonhardt udgivet tre albums, spillet udsolgte koncerter i København og optrådt flere steder i Europa, Sydkorea og Sydamerika.
Nu er Peter Wangel gået solo og har sat sig for at finde en mere personlig lyd med sin vokal og guitar i centrum. Han indspiller lige nu sit dansksprogede debutalbum i samarbejde med Nikolaj Nørlund.
Hans karakteristisk dybe vokal indfanger lytteren og skærper teksternes betydning. Peter Wangel er historiefortæller og blander den personlige beretning med alt fra social- til surrealisme. Sangene er helt nye og kigger på livet med et både humoristisk, men også melankolsk blik.

VELKOMMEN TIL CHINAH

Vi er ovenud begejstret for at byde velkommen til CHINAH !

Bandet har vundet P3 Guld talentprisen, været nomineret til flere Danish Music Awards, turneret i ind og udland, modtaget guld for 'Away From Me' og de besidder en af de mest interessante og signifikante sounds kommende fra Danmark lige nu.

VELKOMMEN TIL STERLING!

Sidste år proklamerede STERLING at de var tilbage efter mange års fravær fra den danske musikscene. De udsendte både singler og en EP og spillede til P6 Beat Rocker.
Deres aktuelle single "Ellen, Ellen" var mest spillede nummer P6 i udgangen af 2019 og til efteråret 2020 udkommer bandets næste album!

De tre sangskrivere i STERLING har sammen skrevet dansksprogede sange i snart to årtier. De har i alt udgivet tre albums og to EPer, og spillet overalt i Danmark. Fra de største scener som Fredagsrock i Tivoli eller Roskilde Festival til et medborgerhus i Hobro.

Sangene har flere gange været Ugens Uundgåelige på P3, mens de samtidig toppede den alternative hitliste ”Det Elektriske Barometer”. Desuden har STERLING været nomineret til en Zulu Award og hovedprisen i P3 Guld.

VELKOMMEN TIL JOSVA

Josva er seneste tilføjelse til vores roster, og med god grund. Den 21-årige Århus rapper har lagt stærkt fra land, og med singler som ”Sedler”, ”Level Op (Ft. Artigeardit)” og seneste single ”Død For Mig”, har han cementeret sig selv, som et up coming navn på den danske scene man SKAL holde øje med Josva ligger sig i et hjørne af rappen han selv kalder indie-rap og formår at blande de catchy hooks fra hiphop, med de store flader og melodier fra indie genren, hvilket gør hans selvproducerede tracks helt unikke. Vi glæder os sindssyg meget til at arbejde sammen med Josva omkring hans liveshows og er spændt på at følge hans udvikling tæt.

GO GO BERLIN PÅ EFTERÅRSTURNÉ!

Efter en hurtigt udsolgt koncert på Hotel Cecil giver Go Go Berlin to ekstrakoncerter samme sted den 24. og 25. september med deres nye, anmelderroste album, ”The Ocean”, i bagagen. Dertil spiller bandet i hhv. Aarhus, Aalborg, Odense og Kolding og konkluderer dermed deres efterårsturné, som er startet i salg her.

Det alternative indierock-ensemble Go Go Berlin er efterhånden et velkendt navn herhjemme med et velfortjent renommé som et af de mest hårdtarbejdende og intense live-acts på den dansk scene.
Bandet har desuden skabt sig et solidt omdømme i udlandet gennem flere års ustoppelig turnéren i både Tyskland og det meste af Europa, USA, Indien og Kina.

I 2019 præsenterede de et musikalsk hamskifte på albummet ”The Ocean”, der præsenterer en mørkere, vildere og mere elektronisk og ”klubbet” version af Go Go Berlin. Det blev belønnet med fem stjerner af Gaffa, der også havde bandet på forsiden af deres september 2019 nummer.

BLAUE BLUME SPILLER ALIVE FESTIVAL

Blaue Blume er netop annonceret til at spille Alive Festival, samt Grimfest og Spot Festival.

Årets bedste danske album

Jyllandsposten har lavet deres liste over de bedste danske albums i 2019, og de mener Blaue Blume's album 'Bell of Wool' er det bedste danske album.
De anmeldte også albummet med seks stjerner; 'Sangeren blev ramt af depression. Nu er bandet tilbage - endnu stærkere end før!'

Læs her:
https://jyllands-posten.dk/premium/kultur/anmeldelser/rytmisk/ECE11713818/sangeren-blev-ramt-af-depression-nu-er-bandet-tilbage-endnu-staerkere-end-foer/

Ganger nomineret til 6 steppeulven priser

Ganger er blevet annonceret til at spille til Steppeulven den 25.januar og samtidig har de modtaget 6 nomineringer for deres debutalbum MØRK, og dermed løber de med topscoren for nomineringer. De er nomineret til følgende priser;

Årets producer - Anders Boll
Årets komponist - Thomse
Årets tekstforfatter - Thomse
Årets håb - Ganger
Årets sang - Olympisk
Årets udgivelse - Mørk


Barselona er nomineret i to kategorier og Orm både spiller og er nomineret.

L.O.C. TILFØJER VEGA OG EKSKLUSIVT VINYLSALG!

L.O.C. TILFØJER STORE VEGA PÅ VINTERTURNÉ OG ANNONCERER EKSKLUSIVT VINYLSALG!

I november måned offentliggjorde L.O.C. sin landsdækkende turné kort efter udsendelsen af sit nye album ”Ekkokammer”; men uden et københavnsk stop. Nu er ’Bangeren’ endelig klar til at løfte sløret for Store VEGA fredag den 21. februar og annoncerer i samme omgang en hel eksklusiv tilkøbsmulighed af vinyludgaven af ”Ekkokammer” ved køb af koncertbillet til Store VEGA.

Rapperen med det borgerlige navn Liam O’Connor har gennem det sidste årti etableret sig som én af landets mest respekterede og turnerende artister. Når Bangeren, Mørkets Fyrste, Mr Jim Beam – kært barn har mange navne – går på scenen, kan publikum forvente en gevaldig tur i tørretumbleren i en koncert sammensat af høj intensitet, volume og en sprængning af hele følelsesregistret.

I forbindelse med L.O.C.s koncert i STORE VEGA kan du som noget helt ekstraordinært erhverve dig et signeret eksemplar af hans seneste album ”Ekkokammer”, som udgives i en fuldt koloreret gatefold limited edition. Dette er et helt eksklusivt tilbud, og det eneste sted vinylen kan forudbestilles. Vinylalbummet kan således kun købes i forbindelse med købet af en billet til koncerten i Store VEGA den 21. februar 2020, og kan ikke købes alene som ”stand-alone” produkt eller forudbestilles andetsteds.

Det signerede album (personlig signeret af Liam) er udelukkende til salg frem til juleaften (inkl. den 24. december frem til kl. 16:00). Herefter skal du vente til den 28. februar, hvor albummet bliver tilgængeligt i andre plade- og online musikbutikker.

Når dit køb er komplet, fremsender vi en voucher til din inbox sammen med din koncertbillet. Denne voucher fungerer som dit købsbevis, som du skal medbringe til merchandise-boden i Store VEGA den 21. februar 2020 (forefindes overfor garderobe-området i stueetagen), hvorefter vinylen vil blive overleveret til dig.

Som ekstra bonus tilbyder Ticketmaster eksklusiv presale til registrerede Ticketmaster kunder i 24 timer – fra nu, mandag den 9. december kl. 09:00 til tirsdag den 10. december hvor det officielle billetsalg starter. Benyt dette LINK