SEBASTIAN LIND (DK)

Territory

Europe
Scandinavia
Denmark

About SEBASTIAN LIND

7 år skulle der gå fra sidste studioalbum til udgivelsen af det aktuelle og kritikerroste album "Never See You Like That".
Men nu er Sebastian Lind tilbage med et mere modent udtryk og nyt perspektiv på livet, og til foråret deltager han i Tv3’s udgave af ’Toppen Af Poppen’ ved navn ’Syng Min Sang’, hvor han skal spille sin fortolkning af Shaka Loveless ”Ikke Mere Tid”, Jimmy Jørgensen ”Vent På Mig” og Ray Dee Ohh ”Jeg Vil La Lyset Brænde”.

Samtidig udgiver Sebastian Lind nyt materiale til foråret, som stadig er 100% selvgjort hvad angår både sangskrivning og produktion!

Kunstneren fra Svendborg spænder vidt – fra en sørgmodig, melankolsk singer-songwriter til en selv- og træfsikker poppoet.
Den roste sanger og sangskriver fik sit gennembrud på den danske musikscene med det selvbetitlede debutalbum, som udkom på Universal Music i 2010.

Siden da har han indtaget både radiostationer og livescener i ind- og udland. Hans koncert på Spot Festival udløste en anmeldelse på 6/6 stjerner fra musikmagasinet GAFFA, og singlerne ”Stop These Feet”, ”Wait And See” og ”Stay” var flittigt i radiorotation på P3.
Det følgende år efter udgivelsen spillede han supportshows for bl.a. Mads Langer, Sondre Lerche (NO), Jonathan Johansson (SE) og den amerikanske popsensation OneRepublic.

Det store internationale gennembrud opstod, da Columbia/Sony tilbød det unge sangskrivertalent en pladekontrakt i Tyskland, Østrig og Schweiz.

Her udgav han i 2011 sit andet album, ”I Will Follow”, som ramte Top 10 på iTunes i første uge.
Det resulterede i en række udsolgte headlinershows i både Danmark og Europa, samt et supportshow for et af Tysklands største popfænomener, Clueso.

Med sit tredje album, ”Messed Up Happy Kid” i 2013, blev Sebastian Lind Ugens Uundgåelige på P3 med singlen ”Fake”, blev nomineret til P3 Talentet til P3 Guld og vandt Odense Talentpris. Alt i alt et succesfuldt år med et hav af koncerter i hele landet, heriblandt udsolgte shows i både Lille og Store Vega.

I 2016 skete det værst tænkelige for en blomstrende musiker, da Sebastian Lind mistede stemmen.

Denne tragiske hændelse gjorde det svært at følge op på det musikalske momentum. Det satte dog ikke en stopper for kreativiteten, da han agerede co-writer for en række amerikanske og danske artister. Han var bl.a. med til at skrive nummeret ”Falling” med den danske Liss-producer, VERA, som senere blev sync’et til den opsigtsvækkende Netflixserie ”You”.

I 2017 vendte han tilbage til scenen i Store Vega og har siden udsendt sit fjerde album, som udkom den 3.april 2020.

Albummet skildrer en blottet Sebastian Lind, der med egne ord beskriver det som, ”… en masse afkroge af min personlighed, jeg aldrig helt har fået styr på. Mine utallige dårlige vaner, min kreative usikkerhed, min foragt til den overfladiske høflighed og flugten fra det hele. […] Det lyder lettere deprimerende, men det er som sådan ikke en trist plade. Mere en søgen efter ro i en personlighed præget af voldsom nihilisme.

Sebastian Lind beviser på dette album, at han blot er blevet en mere erfaren og talentfuld musiker. Ovenpå fraværet og stemmeproblemerne vender han nu stærkt tilbage.
7 år skulle der gå fra sidste studioalbum til udgivelsen af det aktuelle og kritikerroste album "Never See You Like That".
Men nu er Sebastian Lind tilbage med et mere modent udtryk og nyt perspektiv på livet, og til foråret deltager han i Tv3’s udgave af ’Toppen Af Poppen’ ved navn ’Syng Min Sang’, hvor han skal spille sin fortolkning af Shaka Loveless...
Show more

Upcoming ShowsPrevious Shows

April
30
2021

SEBASTIAN LIND

POSTEN, Odense, DK
May
01
2021

SEBASTIAN LIND

HOTEL CECIL, København, DK
May
02
2021

SEBASTIAN LIND

ATLAS, Aarhus, DK
All shows