Én af de største stjernefrø 2011 havde at byde på var utvivlsomt dansk-svenske NIKLAS; manden bag singlen "Ikke Mer' Mig" og YouTube fænomenerne "Ingen Dikkedarer" og "Chiller Når Du Flexer". Slutningen af år 2011 bød på hans første officielle EP, der chartede som #1 på iTunes og fortsat har de 2 singler "Veninder" og "Top Swag" til at indtage 1- og 2. pladsen på både Spotifys og iTunes streaminglister med over 2 millioner streams og allerede certificeret guld og platin status! Faktisk havde NIKLAS hele 3 numre i den danske top 20 og "Top Swag" var i én uge det 99. mest spillede nummer i verden.
Midt-januar offentliggjorde vi NIKLAS' første show med fuld produktion og band, der løber af stablen lørdag d. 26 maj i Pumpehuset - et show, der at dømme efter forsalget vil sælge ud et godt stykke tid før show-datoen. Derfor er det med en god portion selvtillid, taknemmelighed og ydmyghed at NIKLAS vil tage sin første landsdækkende turné i efteråret. Men hvem er artisten NIKLAS egentlig?
Den unge artist har på meget kort tid rettet den samlede branches øjne mod sig og udsendte sin debut EP. Med knapt 5 millioner views på YouTube på mindre end et halvt år er NIKLAS er på mange måder det bedste danske bevis på viral vigtighed og variation. Tilmed uden at give ét eneste interview eller have ét eneste pressebillede ude - han holder sin identitet hemmelighed og privat mens han lader sin stemme og sine produktioner tale for sig selv. På den måde står han i skarp kontrast til de tidstypiske sensations-prægede artister. Et finurligt approach på et tidspunkt hvor selvudstilling synes at være reglen mere end undtagelsen.
Til sommer spiller NIKLAS 5 eksklusive nordiske festivaler hvoraf Nibe Festival og den svenske Siesta Festival allerede nu er offentliggjort - de sidste 3 bliver snarligt offentligjort. Dernæst gælder det efteråret!